tirsdag den 9. marts 2010

NYC




Efter et par dage i New York er det vist på tide at sende et kort "hej" ud. Men lad os holde det kort, for vi er nu i hovedstaden af hektiske aktiviteter og har travlt, travlt, travlt.

Vi nyder den sidste etape af rejsen og har allerede set mange sider af New York City; vi har besøgt det berømte Brooklyn Brewery, vi har spist fantastisk mexikansk mad (stort set hver eneste dag), vi har besøgt China Town, vi har spadseret i Central Park, vi har været på færgetur til Liberty Island og vi har nydt godt af det pulserende natteliv herovre. Og ja, det bliver da også til lidt hjemlig hygge her hos Flemming og Cheyenne, som elskværdigt har budt os indenfor i deres Brooklyn lejlighed. I dag stod den på frikadeller og kartoffelsalat a'la Marie.

Tjek de mange nye billeder i photo streamen. Og så ses vi ellers inden så længe!

tirsdag den 23. februar 2010

O.C. California




Kære allesammen

Et første hej fra det solrige Californien, hvor vi nu er taget på rekreation efter en vel afsluttet skisæson i Revelstoke. Det overrasker nok ikke nogen, at det var en temmelig stor omvæltning at komme fra lille hyggelige landsby-med-8000-indbyggere Revelstoke, hvor vi kunne se snedækkede bjerge så langt øjet rakte og så til Los Angeles, hvor vi nu kan se palmer, biler og mennesker så langt øjet rækker.

Vi landede i LAX for fem dage siden, hvor vi blev taget godt imod af Scott (Villars' gamle ven) og hans 2-årige søn Tristan. Flyveturen fra Canada var temmelig smertefri, og det gik som smurt at blive lukket ind i det ellers så lukkede USA - det har vist noget at gøre med, at vi kom fra den canadiske grænse. Nu er der så gået et par dage her i Orange County, hvor vi bliver passet og plejet og får leget turister med stort T-U-R-I-S-T-E-R. Både Scott og hans kone Deanna arbejder for Disneyland, så vi har indtil videre brugt det meste af tiden i deres forlystelsesparker. Good entertainment for the whole family!

De videre planer hedder blandt andet: Seaworld, Universal Studios, San Diego Zoo, plus masser af fastfood. Den gennemsnitlige amerikaner - inklusive Scott og Deanna - synes det er bedst, hvis man har lidt på sidebenene, og eftersom vi har spenderet 3 temmelig aktive måneder i de canadiske bjerge, har vores sideben ikke meget på sig. Vi må se, om det kan lykkes for Scott og Deanna at fede os lidt op.

Der ligger masser af nye billeder i photo streamen, så slå jer løs!

Håber I alle har det godt.
Solrige hilsener
Villars og Marie

tirsdag den 16. februar 2010

Sidste dag i Revy




Kære læsere

Vi har nu sagt farvel til skilivet her i Revelstoke med en fantastisk sidste dag i det canadiske pudder; vi fik endnu engang vandret til "sub peak" af Mount Mackenzie og nød de mange/lange nedkørsler en sidste gang. Lige nu går vi pakker vores værelse sammen, og i morgen eftermiddag sidder vi på Greyhounden til Calgary lufthavn. Det bliver svært at tage herfra, men vi kan nu se frem til 14 dage i sunny L.A. efterfulgt af 9 dage i New York, og det er jo slet ikke dårligt.

Lidt billeder fra den fantastiske North Bowl, som vi sent vil glemme, og et par glade skismil fra gondolturen ned...

søndag den 7. februar 2010

Super Bowl Sunday




Hej allesammen

Så er Super Bowl netop slut, for mit vedkommende det første af slagsen. Under vores ophold her i Revelstoke har Villars, søndag efter søndag med stor tålmodighed, lært mig de gyldne regler i amerikansk fodbold. Så da New Orleans Saints og Indianapolis Colts skulle møde hinanden i den store Super Bowl finale her til aften, sad jeg klar som en meget spændt seer - ved siden af en endnu mere spændt Villars!

It was awesome! Og det hele blev skyllet ned med sukkerdrik, øller, snolder og sloppy joes.

Desværre vandt favoritterne Colts ikke, men hatten af for Saints, der var mindst lige så underholdende som et brasiliansk fodboldhold.

mandag den 1. februar 2010

Dansker-besøg og skiballade




Kære alle

Her er lidt billeder fra onsdag, sidste uge, hvor vi havde første skidag med Morten, som er kommet på besøg her i Revelstoke. Som resultat af et væddemål på Australia Day var også Villars og vores australske bekendte Reece på ski, normalt boltrer de sig på snowboard, så det var en dag udenfor "komfort-zonen" for dem. Til gengæld sjovt og underholdende for mig!
Vi kunne vise bjerget frem til Morten i perfekt solskin på grund af en komplet "inversion".

Vi har nu haft 6 dage på ski sammen med Morten, og der er stadig lidt resterende dage tilbage. Det er fantastisk sådan at få besøg hjemmefra, og så smitter en nyankommens entusiasme altid dejligt meget af på én - ting, vi er begyndt at tage for givet, bliver set i et helt nyt lys.

Enjoy the pics - der ligger flere og gemmer sig i photo-streamen.

lørdag den 30. januar 2010

Backcountry tur til Rogers Pass




Lidt billeder fra vores backcountry tur til Rogers Pass. Det var smukt, krævende og en smule grænseoverskridende. Men hvor er vi glade for, at vi gjorde det!

Der er også blevet lagt billeder ud på Flickr fra Australia Day, som blev fejret med stil, og fra dagen efter, hvor den olympiske flamme kom til Revelstoke.

Og så har vi fået besøg af Morten fra Danmark!! Det er hyggeligt og sjovt, og vi får stået en masse på ski. Blandt andet har Villars haft sin første dag på ski - det var interessant. Der skal nok komme lidt mere nyt herfra.

søndag den 24. januar 2010

Saturday ice skating




Lidt flere billeder, denne gang fra i lørdags, hvor vi skiftede sneen ud med fast is. Yes, vi hoppede i skøjterne, og så kan I jo selv bedømme, hvor godt det gik.

Lad mig sige det sådan; vi har fået fornyet respekt for skøjteløbere!