Inversion

Et hurtigt hej og lidt billeder fra en fantastisk dag på bjerget. Vi fik lov til at opleve et vejrfænomen, som åbenbart rammer Revelstoke engang i mellem, og som de lokale kalder for "inversion"; skylaget ligger så lavt, at det dækker dalen, mens solen skinner på toppen af bjerget. Det betyder, at vi, på trods af et massivt lag skyer i dalen, har haft en af de mest solrige dage på ski hidtil. Ganske enkelt fantastisk!

Nyd de få billeder, jeg fik taget som dokumentation.

Video fra U-Brew

Fordi vi har optaget noget video fra vores øl-eventyr i Revelstoke, syntes vi også I skulle have glæden af at se det klippet sammen.

Glædelig Jul

Kære læsere

Vi har det rigtig godt i Canada, og julestemingen er begyndt at melde sig. Vi har den sidste uge på arbejdet lyttet til julemusik i mange forskellige afskygninger, og her kan man sige, at de i Canada virkelig er glade for diverse versioner af den samme sang - flere end i Danmark. Vi har i dag været ude på ski, og efter et par fridage fra bjerget føles det som om alt er nyt. Samtidigt er der også blevet åbent op for nogle flere nedkørsler, så vi nu kan køre længere ned af bjerget; det giver nogle gode ømme muskler. Vores juleaften bliver i år noget anderledes end den danske. Vi har blandt andet aftalt, at gaverne først skal åbnes den 25. om morgenen, og aftensmaden bliver på klassisk australsk manér. Vores australske rommmate Marc har fået en, efter sigende, fantastisk opskrift fra sin mor, hvilket betyder, at den står på fyldt kalkun i stedet for den klassiske and eller gås. Til frokost skal vi have risengrød som traditionen byder sig ved familien Gimm, og hvis jeg (Villars) husker det, kommer der også en mandelgave, så Marc kan fornemme den store spænding af jagten på en nød i ris-masse som en god dansk tradition.

Glædelig Jul fra Marie & Villars

Bottled Beer Beer Beer

Som nævnt har vi i dag tappet vores første lokale bryg fra Revelstokes U-Brew. Der er ganske enkelt tale om en hjemmebrygget honey blond ale, som er blevet passet og plejet for os de sidste tre uger, og som i dag var blevet moden til at komme på flaske. Vi fik selv lov til at stå for tapningen efter instruktion var bryggeriets ejer, og resultatet blev to store kasser øl. Køleskabet herhjemme er nu fyldt til bristepunktet, og vi kan de næste par uger nyde godt af den lokale ale. I kan se lidt billeder her og flere på photo-streamen.

Cheers fra Villars og Marie

Lidt skinyt

Tja, det kan være svært at fortælle nye historier fra skilivet i Revelstoke. Andet end at vi er afsted på ski cirka 5-6 dage i ugen og stadig nyder det i fulde drag. Vi prøver at lægge billeder ud så ofte som muligt, så I stadig kan følge med derhjemme. De sidste par dage har været skiftende - først en dag med høj sol og minus 26 grader på toppen af bjerget (herfra lidt billeder), dernæst et par dage med snefald og lidt varmere temperaturer. Vi er efterhånden begyndt at forstå, hvor meget sne vi egentlig vil komme til at opleve her, og hvor fantastisk den canadiske pudder - som alle snakker om - kan være.

Revelstoke Shuttle Bussen er i øvrigt (endelig) kommet op at køre, så nu står den heldigvis ikke på så meget 'tomleri' længere. Det betyder også, at vi i morgen tidlig kan komme på bjerget som nogle af de første for at nyde godt af de sidste par dages næsten konstante snefald. Ja tak!

Jeg vil skynde mig videre for at lægge lidt billeder og en lille historie ud om vores dag i dag, som har stået på øl-tapning hos det lokale Revelstoke-bryggeri U-Brew. Ja, vi tog en pause fra skiløbet for at få tappet vores første bryg af Honey Blond Ale.

Hybel kære hybel

Lidt billeder fra vores hjem i Revelstoke, taget på en af vores efterhånden vanlige NFL-søndage. Der kommer lidt nye skiberetninger ud senere i dag.

Cold Cold Canada

En kort hilsen fra Villars og mig, som er kommet godt i gang med skisæsonen i Revelstoke. Og brrrr... Det er blevet koldt i det kolde Canada. Siden fredag, hvor skiresortet officielt åbnede, har vi haft høj sol og ekstremt lave temperaturer. Derfor har de sidste par dage på bjerget også været præget af en ubeskrivelig smuk natur, halvdårlig sne og forfærdeligt forfrosne næser, alt sammen et resultat af krystalklart vejr og minus 20-30 grader. Men når man som os stadig er helt kuldrede over faktisk at være kommet ud på pisterne, er der ikke noget, der kan stå i vejen for nogle glade skidage. Og så skal det altså siges, at halvdårlig sne herovre er, hvad man vil kalde for prima sne i Europa. Så vi skal ikke klage - men, the best is yet to come.

Vi har tilføjet lidt ekstra billedgodter til galleriet, denne gang fra toppen af bjerget, hvor vi i dag boltrede os i minus 35 grader.

Nys og knus

Villars og Marie

Video Video

Som lovet kommer der nogle videoer fra bjerget, begge dage hvor der var åbent var vejret overskyet og halvsneene så kvaliteten er derefter.

Og FYI. så starter sæsonen for alvor i morgen, så der kommer nok nogle gode billeder på bloggen i løbet af ugen.

Blue toes and black boots

Som lovet kommer der en lille forklaring på de blå tæer, vi omtalte i går. Og ja, det er mig, Marie, der er blevet den heldige ejer af en særdeles øm og blå storetå.

Forklaring: For små støvler.
Løsning: Nye støvler.

Derfor har jeg i dag været i "Skookum Ski", som efterhånden døber mig "regular costumer", for at købe et par spritnye skistøvler. Og nu tænker den opmærksomme læser nok, at det har jeg da næsten lige gjort. Og det har jeg skam også - de var bare et nummer for bette. Heldigvis for mig er Canada et land, hvor service er i højsædet, så ikke alene fik jeg rabat på mine nye støvler (købt i dag), "Skookum" sælger også mine andre lidt for bette støvler for mig. Det eneste jeg skulle gøre var at nævne en pris, og det gjorde jeg så; 275 dollars vil de blive solgt for. Siden jeg selv kun gav 150 dollars for de bette, men spritnye støvler, til Revelstoke Skiswap for et par uger siden, ryger de afsted med en ganske god fortjeneste. Intet er så galt...

However, de hvide støvler er nu skiftet ud med et par sorte, der forhåbentlig vil samarbejde i stedet for at gå i krig med de længste af mine tæer.

Hilsener fra BC

Første dag på bjerget

Hej allesammen

Vi havde i går vores første dag på bjerget, og der er nu blevet tid og fysisk overskud til en lille beretning. Dagen startede ud på den helt perfekte måde: der var faldet sne i løbet af natten, så ikke alene kunne vi vågne op til vores første dag på ski - hele byen var også forvandlet til et vinter vidunderland, se billed nedenfor.

Selvom der normalt først falder sne i byen omkring midt december, har de højere magter åbenbart valgt at give os en forsmag på den ægte canadiske vinter.

Men tilbage til førstedagen på ski... Som nogle af jer måske har læst, var der ikke officiel åbning af skiresortet i dag; der var kun, hvad man kan kalde for en "snigpremiere". Det betød desværre også, at shuttle bussen ikke var oppe at køre endnu, så den stod på en "tomler" de 5 km op til bjerget. Men som sælgeren af vores sæsonkort sagde: "I stiller jer bare ud til vejen, folk samler jer op, det er fantastisk", så det skulle vi selvfølgelig prøve. Det viste sig heldigvis at virke, efter kun ti minutter på fourth St. blev vi samlet op en af en canadisk skientusiast, som sagtens kunne presse Villars, Marie og roommate Mark ind bagi.

Da vi ankom til resortet var der allerede laaang kø til hovedliften - en gondol, der stiger omkring 1700 meter til pisterne. Det var tydeligt, at både de lokale og byens mange skibumser, ligesom os, var ivrige efter at mærke den urørte sne under skiene. Lidt bevismateriale nedenfor...

Det viste sig, at vores canadiske chauffør ikke kun skulle blive vores lift til bjerget, men også vores private guide resten af dagen. Og hvor vi dog satte pris på det. Skiområdet er enormt, og på trods af, at 3/4 af pisterne endnu står uåbnede, ville vi have haft temmelig mange kvaler med at finde rundt selv. Andrew, som vores nyfundne bekendskab hedder, inviterede os efter en vellykket dag på toppen af bjerget hjem til et par øl og en hyggelig sludder. Jamen altså hvad man får sig af oplevelser som hitch-hiker på de canadiske veje..!

Hvis vi ultrakort skal fortælle, hvordan selve førstedagens skioplevelse var, er det her nok de bedste ord: Dybt, stejlt, smukt, grænseoverskridende og ikke mindst fantastisk. Vi er ikke i tvivl om, at vi nok skal få os nogle fantastiske måneder i sneen - især når vores indre GPS kommer op at køre.

Nedenfor et enkelt shot fra bjergets midterstation - Andrew til venstre, Mark til højre. Og ja, Marie i en flatterende vandflaske-posering.

Vi vender tilbage med mange flere beretninger, når bjerget officielt bliver indviet på fredag d. 4. I mellemtiden vil vi forsøge at pleje de stive muskler, de ømme baller og de blå storetånegle (mere om det senere...)

Håber I har det alletiders!

Villars og Marie

En smule nyt

Ja, det er blevet tid til en smule nyt her fra Revelstoke.

Selvom solen er en sjælden gæst i Revelstoke anno november, så var vi så heldige, at vi i søndags kunne tage på udflugt til den vestlige ende af byen; i solskinsvejr! Vi fik set byporten, afprøvet Villars' nye Flip og besøgt den lokale McDonalds, såå... Alt i alt en rigtig god dag. Ellers er vi endelig begyndt at få lidt ski-kriller i maven. Som håbet åbner ski-resortet til en sneak-peak allerede i weekenden. Så selvom den officielle åbning stadig er sat til 5. december, kan vi allerede på lørdag få canadisk sne under skiene.

Ellers hygger vi i lejligheden med film og tonsvis af amerikanske tv-serier, Villars spiller computer, Marie går i svømmehallen, vi går ture, vi spiser pop-tarts, vi sludrer med vores australske room-mate, vi kigger på vores udlejers millionsvis af julelys, vi lærer at alle bilister i Canada holder tilbage for fodgængere, og vi snakker om at DET kunne vi lære noget af i Danmark, og så får vi selvfølgelig vores 8 timers søvn.

Tja, det var en hurtig opsummering af hverdagen i Canada. Fra på lørdag kan I regne med, at det vil vælte ud med billeder, video og masser af skianekdoter.

Maries nye vidundere

Som lovet kommer der her lidt billeder af mine to nye vidundere - ski 1 og 2. Jeg endte med at investere i et par "Elan Free Spice", som er en del af Elan's freeride-serie. Freeride-ski er næsten lige så brede som offpiste-ski, men har stadig en talje, der gør, at de kan carves på pisten. I og med at Revelstoke byder på en del offpiste-muligheder, men også har helt regulære pister, som man kender dem fra Europa, tror og håber jeg på, at valget af en freeride-ski er helt rigtigt. Det mener Stevo, fra den absolut bedste skibutik i Revelstoke, i hvert fald. Han hjalp mig også med at finde de bedste af de bedste bindinger til sådan én som mig, som både kan lige noget kram og noget der er pænt at kigge på.

I hører meget mere til skiene, når de er blevet kørt til.

Beer Beer Beer

Som nogle af jer måske har hørt, er der en bryggeri her i byen der tilbyder at folk selv kan lave deres egne øl - egentlig laver man ikke sine egne øl, for konceptet er at kunder går ind i butikken vælger hvilken type øl man gerne vil have og så går bryggeren igang med at lave øl efter kundes ønske, det er jo genialt og det eneste arbejde kunder skal lave er at tappe øllen. Det kunne vi ikke dy os for, så har købt en honning ale, som er klar om 3 ugers tid. Det glæder vi os selvfølgelig meget til.

Og endelig har jeg modtaget min flip, så kommer der snart video på bloggen.

1-uges dag

Så har vi tilbragt den første uge i vores hule på sjette gade ud af 14 uger herovre. Dagen er blevet fejret med NFL for min side og Marie har arbejdet for DR. Selvom de omkringliggende bjerge hele tiden har været dækket med sne er vores skieventyr alligevel blevet en tand mere realistisk de sidste par dage; sneen er også begyndt at falde i byen nu.

Som en sidebemærkning har jeg købt et Flip kamera på amazon, så det glæder jeg mig til at modtage indenfor den næste uge. Så nu kommer der forhåbentlig snart nogle små videoklip på bloggen, så I får et mere levende billede af vores ophold.

Seværdigheder

Så har vi også været lidt turister i Revelstoke - der er nogle forskellige seværdigheder i byen, men vi valgte Nels Nelson's Historical Ski Jump. Nels Nelson er en nordmand der i 1916 hoppede 200 meter på et par hjemmelavede brædder, jep han brugte ikke produceret ski, men derimod nogle hjemmelavede, som Svenne siger: "Det er sgu ikke sårn de laver dem på fabrikkern". Der var ikke voldsomt meget at se deroppe, men vi kom ud på en lang gåtur fordi det kort turistservice har udgivet er meget fortegnet. Men så fik vi da set det canadiske fjeld. I kan selv bedømme på billederne om det var gåturen værd.

Første billeder fra Revelstoke, BC

Så blev det tid til at lægge de første billeder ud af vores ydmyge hjemby, Revelstoke. Som I kan se er sneen begyndt at falde i de højere luftlag, men endnu ikke i byen - faktisk så regner det hver eftermiddag/aften, men det betyder kun én ting; snefald i bjergene!

Vi flyttede i går ind i vores nye lille lejlighed, som består af tre værelser (det ene vores) og fælles køkken/stue. Indtil videre er der ikke flyttet nogle room-mates ind, så vi kan glædeligt boltre os på de omkring 40 m2, hjemmet består af.

Vi er efterhånden ved at lære at finde rundt i Revelstoke Downtown, som egentlig bare består af snor-lige gader (1st, 2nd, 3rd street, osv.) - ikke så vanskeligt igen. Og selvfølgelig har vi også fået lært vores vej rundt til de forskellige udstyrs-bikse. Vores bekendskab med de såkaldte bikse har indtil videre resulteret i nyt Villars-bræt, nye Villars-bindinger, nye Marie-støvler og nye Marie-læderskihandsker - weeeh! Det er lidt af en luksus at have en hverdag, der består af at luske rundt og shoppe lækkert og billigt udstyr her til den snarligt kommende skisæson.

Nååå ja. Og så har vi fundet ud af, at man kan drikke vandet i hanerne. Indtil videre har vi to dummies købt vand på flaske - argh come on.

Alt for nu, tjek de nyeste billeder ud på Flickr.

Canadisk nummer

Som nogle af jer nok har set på facebook, har vi købt et canadisk nummer, det håber vi kan hjælpe os med at finde et arbejde og et sted at bo. Vores nummer er : +1-250-814-4367. Herovre bruger de ikke sim-kort endnu, så vi har været nødt til at købe den billigste telefon, der findes, så nu er vi de glade ejere af en Samsung telefon - uden kamera.

Og helt urelateret til vores nummer skal vi i dag skal vi ud at se på et værelse ved en fyr der hedder Mike, så det bliver spændende om vi har fået en adresse i Revelstoke inden dagen er omme.

Håber I har det lige så fedt i Danmark som vi har i BC.

Første nyt fra det canadiske

SÅ er vi endelig ved at slippe af med den sidste rest af jet-lag og har endelig overskud til at forfatte nogle første ord om vores canadiske oplevelser - so far. Ja, som sagt har vi været lidt ynkelige og ramt af jet-lag - det har helt konkret udmøntet sig i, at vi er vågnet hver morgen kl. 4 og har lukket øjnene kl 20 hver aften. Men, men. Nu skal det være slut!

Vi brugte vores første tre dage i Vancouver, som var byen vi fløj til fra London. Vi fik vores første rejse-chok i Vancouver lufthavn, da vi skulle redegøre for vores ophold i Canada. Her blev vi mødt af Hitlers lillesøster, som insisterede på at hyle os fuldstændig ud af den, fordi vi på grund af rejse-træthed og en smule forvirring glemte at nævne, at vi ville arbejde under vores ophold i landet. Fyha!! Herefter blev alt dog godt og vi fik tildelt vores arbejdsvisum uden de store problemer. Siden da er vi, til vores store lettelse, kun blevet mødt af glade, åbne og rare mennesker. Pyha!!

Vancouver var en fantastisk by - smuk og meget europæisk. Vi fik for alvor leget turister - vi besøgte kendte bygninger, et fantastisk akvarium, vi fik shoppet (til goooode priser) og så fik vi selvfølgelig spist som ægte storby-mennesker; ude morgen/middag og aften. Byen ligger ned til vandet og er omgivet høje bjerge, så smukkere sceneri kan man næsten ikke bede om.

I går var det så blevet tid at rykke videre til vores hjemby for de næste 3 og en halv måned - Revelstoke, BC. Det betød en bustur på 9 timer fra kl. 6.30 om morgenen. Men ingen ynk, for udsigten fra Greyhound bussen var fantastisk, stort set hele vejen.

Nu er vi så landet og har tilbragt vores første nat i Revelstoke - en mindre bjerglandsby, som snart bliver forvandlet til et sandt ski-mekka. Sneen er endnu ikke faldet helt tæt og sæsonen starter først for alvor i slutningen af november. Det betyder, at vi har rigeligt af tid til at finde bolig og job. Allerede i dag har vi fået en aftale i stand om at kigge på et værelse, så forhåbentlig kan vi fra i morgen kalde os for ægte beboere i byen. Og så er der jo det der med et job... Alle kommende skibumser leder lige nu - ligesom os - efter et job. Derfor har vi i dag besøgt det lokale jobcenter for at udforme et helt rigtigt CV, som forhåbentlig kan skaffe os et "casual part time job".

Nu vil vi stoppe de lange skriverier og henvise til de første billeder i stedet.

Enjoy!

Villars og Marie

Rejseplan

Hej læsere. 

Lige for at gøre det klart skriver vi vores rejseplan, så I kan se vores tidspunkter for de forskellige pitstops under rejsen.

Vi tager fra Århus 06:27 (CET) med tog og gør klar til flyveren fra Kastrup 13:20 (CET). Fra Kastrup lander vi i Heathrow i London kl. 14:30 (GMT), og derfra er det en lang flyvetur til Vancouver hvor vi lander  18:20 (GMT -8). Så når vi ankommer har jeg hørt En Vampyrs Bekendelser på lydbog og Marie har fået indhentet de sidste 8 ugers podcast. Næste update er fra Vancouver, BC.

Farvel Fææst

Som en god start på en lang ferie holdte vi en fest for at sige farvel til så mange mennesker som muligt og få testet lejligheden til Anne så hun kan føle sig sikker i den mens vi er væk.

Som altid når der skal holdes fest er der mange mennesker som vi gerne ville have med, det endte med invitationer til omkring 60 mennesker og det er jo ingenting i forhold til hvor mange vi i virkeligheden gerne ville have haft med. Så selvom i ikke har hørt noget om festen er vi stadig helt pjattet med jeres personlighed. Det endte med gæstetal på ca. 30 og lejligheden var stoppet til bristepunktet, dog holdte den hele natten og gæsterne var i højt humør indtil klokken ét hvor vi skulle videre i byen, underboen skal ikke have grund til at være glade for vores fraværende væsen indtil marts. Gode værter som vi er fik vi folk i den rigtige retning, det viste sig sådan lettere at vise folk i den rigtige retning end selv at finde derhen for vi endte foran Peder Wessel, der var lukket, og vi kunne ikke få fat i en taxi til os selv, så alt i mens vores gæster var helt vilde på Train, og nogle enkelte stykker på studenterhuset, gik vi hjem med Helle, Båx, Bjørn, Martin nogle fik en øl og her slutter min aften, for jeg gik fuldstændig i brædderne.

Vi har lagt alle billederne ud på flickr, hvor i kan følge linket nedenfor eller tage den i min photostream til højre.

Farvel Fest på Flickr