Første dag på bjerget

Hej allesammen

Vi havde i går vores første dag på bjerget, og der er nu blevet tid og fysisk overskud til en lille beretning. Dagen startede ud på den helt perfekte måde: der var faldet sne i løbet af natten, så ikke alene kunne vi vågne op til vores første dag på ski - hele byen var også forvandlet til et vinter vidunderland, se billed nedenfor.

Selvom der normalt først falder sne i byen omkring midt december, har de højere magter åbenbart valgt at give os en forsmag på den ægte canadiske vinter.

Men tilbage til førstedagen på ski... Som nogle af jer måske har læst, var der ikke officiel åbning af skiresortet i dag; der var kun, hvad man kan kalde for en "snigpremiere". Det betød desværre også, at shuttle bussen ikke var oppe at køre endnu, så den stod på en "tomler" de 5 km op til bjerget. Men som sælgeren af vores sæsonkort sagde: "I stiller jer bare ud til vejen, folk samler jer op, det er fantastisk", så det skulle vi selvfølgelig prøve. Det viste sig heldigvis at virke, efter kun ti minutter på fourth St. blev vi samlet op en af en canadisk skientusiast, som sagtens kunne presse Villars, Marie og roommate Mark ind bagi.

Da vi ankom til resortet var der allerede laaang kø til hovedliften - en gondol, der stiger omkring 1700 meter til pisterne. Det var tydeligt, at både de lokale og byens mange skibumser, ligesom os, var ivrige efter at mærke den urørte sne under skiene. Lidt bevismateriale nedenfor...

Det viste sig, at vores canadiske chauffør ikke kun skulle blive vores lift til bjerget, men også vores private guide resten af dagen. Og hvor vi dog satte pris på det. Skiområdet er enormt, og på trods af, at 3/4 af pisterne endnu står uåbnede, ville vi have haft temmelig mange kvaler med at finde rundt selv. Andrew, som vores nyfundne bekendskab hedder, inviterede os efter en vellykket dag på toppen af bjerget hjem til et par øl og en hyggelig sludder. Jamen altså hvad man får sig af oplevelser som hitch-hiker på de canadiske veje..!

Hvis vi ultrakort skal fortælle, hvordan selve førstedagens skioplevelse var, er det her nok de bedste ord: Dybt, stejlt, smukt, grænseoverskridende og ikke mindst fantastisk. Vi er ikke i tvivl om, at vi nok skal få os nogle fantastiske måneder i sneen - især når vores indre GPS kommer op at køre.

Nedenfor et enkelt shot fra bjergets midterstation - Andrew til venstre, Mark til højre. Og ja, Marie i en flatterende vandflaske-posering.

Vi vender tilbage med mange flere beretninger, når bjerget officielt bliver indviet på fredag d. 4. I mellemtiden vil vi forsøge at pleje de stive muskler, de ømme baller og de blå storetånegle (mere om det senere...)

Håber I har det alletiders!

Villars og Marie