mandag den 7. december 2009

Cold Cold Canada




En kort hilsen fra Villars og mig, som er kommet godt i gang med skisæsonen i Revelstoke. Og brrrr... Det er blevet koldt i det kolde Canada. Siden fredag, hvor skiresortet officielt åbnede, har vi haft høj sol og ekstremt lave temperaturer. Derfor har de sidste par dage på bjerget også været præget af en ubeskrivelig smuk natur, halvdårlig sne og forfærdeligt forfrosne næser, alt sammen et resultat af krystalklart vejr og minus 20-30 grader. Men når man som os stadig er helt kuldrede over faktisk at være kommet ud på pisterne, er der ikke noget, der kan stå i vejen for nogle glade skidage. Og så skal det altså siges, at halvdårlig sne herovre er, hvad man vil kalde for prima sne i Europa. Så vi skal ikke klage - men, the best is yet to come.

Vi har tilføjet lidt ekstra billedgodter til galleriet, denne gang fra toppen af bjerget, hvor vi i dag boltrede os i minus 35 grader.

Nys og knus
Villars og Marie


1 kommentar:

  1. Jeg siger bare brrrr... og pas nu på ikke at få forfrysninger

    SvarSlet